mingle4singles.dk
Design af hjemmeside,
logo og illustration

Design af mingle4singles.dk
01. Opgave
Nystartet virksomhed – med behov for en hjemmeside og et logo, samt en illustration.
#dating #fællesskab #sjov & overraskelse
Udvikling af hjemmeside, hvor responsivt design (webdesignet tilpasser sig skærmens størrelse) er alfa omega, da mange af brugerne anvender mobil. Men virksomheden henvender sig til alle målgrupper, så det skal virke gnidningsløst uanset device.
Hjemmesiden skulle være et redskab for en kort og hurtig introduktion til datinkonceptet, samt tilmelding til events. Tilmeldingen skal på sigt kunne integreres med en decideret tilmeldings- og betalings API.
En mulighed for brugerne for at interagere via facebook, skal i første omgang være en simpel “like” “follow” funktion, men med henblik på videreudvikling.
02. Design
Designet – både på hjemmeside og logo – er udviklet ud fra ønskede farver fra kunden, men blev tilføjet flere for at tilpasse sig mere bredt. Fonten på både logo og hjemmesiden er valgt for at skille sig ud fra de gængse datingbureauer og samtidig give støtte til konceptet.
03. Responsivt design / Mobil First
Designet er gennemprøvet og udviklet til mobil, tablet og computer.
04. SEO
Hele sitet er optimeret og gennemarbejdet med henblik på god SEO og dermed klar til en kommende god placering i Googles søgeresultater.
05. Logo
Logoet afspejler konceptet – skiller sig ud og styrker den visuelle identitet på alle platforme. Designet er håndtegnet og derefter digitaliseret og tilpasset med en font, som bidrager til helheden. Logoet er velegnet til tryk på både stickers og flyers og er i denne viste udgave blevet tilføjet en QR scanningskode.
” I forbindelse med arbejdet med min hjemmeside, gav jeg opgaven til Meta som var meget lydhør overfor mine tanker og ideer til hjemmesiden.
Jeg oplevede Meta som yderst professionel og ydmyg i forhold til opgaven. Hun gjorde meget ud af at være i dialog med mig jævnligt gennem sit arbejde med hjemmesiden, så jeg var med på alle beslutninger, både opsætningen af siden, farvevalg, logo og billeder hertil.
Desuden gav hun undervejs også gode ideer til min side som jeg ikke selv havde tænkt ind, ligesom hun samtidig er en god sparringspartner til de elementer på en hjemmeside som kræver viden og erfaring.
Jeg kan derfor varmt anbefale Meta / circledesign.dk som webdesigner til din kommende hjemmeside.”